Udfordring ved at fumle med GHz dimser ;-).

Ja udfordringerne fortsætter ;-) jeg har da konstateret at selvom antenner til QO-100 uplink er små, er de ganske udfordrende at lave og måle og forstå ;-)...

Sidste skud af måledimser er en AAI RF VECTOR ANTENNA ANALYZER METER PS-100.

IMG 0584

Her over ses udlæsningen, med de mange værdier. Jeg forsøger her at afstemme en 2300 MHz beam antenne til uplink frekvensen for QO-100, om den nu også vil virke er jo spændende ;-), jeg har foreløbig fundet ud af at antenner til disse frekvenser er følsomme, på flere måder. Et ømt punkt er f.eks. tilslutning af måle enhed til antennen, her er kalibrering vigtig.

 

IMG 0585

Og her ses så kurven der svarer til de viste værdier på billedet ovenfor, det andet ømme punkt på disse frekvenser er tilpasning af elementer... når man nærmer sig målet... skal man afgøre om næste tilpasning skal have 2 eller 4 eller måske 6 strøg med filen ;-)

IMG 0574

Her mit forsøg på at komme så tæt på min antenne, som mine forhånden værende stik og adaptere giver mulighed for.

 

IMG 0587

Her med HAN ‘N‘ stik monteret.

IMG 0589

Og her med HUN ‘N‘ stik monteret.

Adapteren bliver siddende for at mindske slid på stikket på PS-100, min tanke med denne montering, er at jeg kan bruger HUN ‘N’ til mine kalibrerings enheder der alle er med HAN ‘N’, mit håb er så at forskellen mellem mit HUN og HAN ‘N’ er minimal, men det vil tiden nok vise.

AAI PS100 er under alle omstændigheder et spændende bekendtskab.

I klubben gjorde Tage mig opmærksom på en artikel i QEX January/February 2019, med meget spændende indformation om N1201 som nu er afløst af PS100, artiklen kan anbefales, også for andre antenne analysator modeller.  

5 august 2020 OZ5RZ Benny 

Gå til toppen